Marshmallow fluff er måske heller ikke det mest stabile i denne verden

Det, der gjorde det hårdt, var nok at det sluttede så hurtigt. Med ét blev tæppet revet væk under mig og det næste jeg vidste var et tomt sæde, lige dér et par rækker oppe, hvor hun plejede at sidde. Fra den ene dag til den anden befandt hun sig seks timer væk, imens min hverdag stædigt fortsatte som den plejede.

Her er så tomt uden dig.” skrev jeg i en SMS efter et par uger, hvor kommunikationen mellem os forlængst havde forandret sig. Jeg vidste godt, at der ikke kom det svar jeg ønskede eller håbede på. Der kom ikke et “Jeg savner også hverdagen med dig.” eller et “Gid du var her”. I stedet fik jeg et: “Nå, jamen det var da ikke så godt! 😀“.  Hvad fanden stiller man op med sådan et svar?

Pludselig havde vi en lang skriftlig diskussion frem og tilbage. Og det var jo slet ikke det jeg ville. Jeg ville bare tilbage i den fluffy-marshmallow-bubble vi begge havde befundet os i, det meste af sommeren.

Spol så lige nogle måneder frem til den seneste gang vi så hinanden.

Det hele blev som sagt lidt pludseligt og rodet, så der lå sådan en skygge henover os: at der var en snak, som vi var nødt til at tage.

Jeg var forberedt på, at der var gået noget tid og hun havde fået sig et nyt liv. Jeg forventede derfor også, at hun nok havde ændret sig en smule, men oh boy, jeg blev alligevel overrasket. Hun er kommet ind i sådan et miljø, hvor stoffer sådan helt naturligt indgår og jaja, lidt joints her og der, gør vel heller ikke den store skade. Jeg følte mig pludselig meget regelret, selv om jeg endda har væltet pisseskæv rundt på Roskilde Festival, efter at have røget noget rød marok (aldrig har en tur hjem i campen føltes så lang!).

Vi fik lige vendt verdenssituationen på et par timer eller tre og pludselig gav alt meget mere mening for mig. Dagen efter sås vi til kaffe i byen og skiltes med en klar aftale om minus forventninger til vores relation – og så kunne vi ses, når vi ses. Intet andet.

Det var en utrolig lettelse, at få lagt låg på det hele. Jeg er også selv igang med alverdens projekter pt., så det hjalp med ro i hovedet sådan at fokus omsider kunne være på dét igen. (Egentlig havde der nok været “lagt låg på” i noget tid, men min hjerne er ikke altid den hurtigste knallert på havnen, hvad angår dén slags).

Jeg synes dog, at det sidste års tid har været en vild oplevelse på mange måder. Ja, gu’ fanden har det været hårdt, frustrerende og forvirrende. Men på den anden side, fik jeg lov til på rekordtid at opleve ufatteligt mange klichéer, som jeg ikke kan nå at opsummere her – men bare tænk enhver lesbisk film (Minus utroskabsdelen. Og wow, dét indlæg er skrevet for 1 år og 1 dag siden. Sjovt sammentræf).

Samtidig fik jeg også henover sommeren vist et alternativ – hvordan tingene kan være. At man faktisk godt kan finde en kvinde, der gider at kysse på én i Netto, holde i hånd langs havnen og have sex i hele lejligheden, så alting rodes rundt, går i stykker og hvad ved jeg. Finde én man kan have meningsfyldte diskussioner med, blive udfordret på sit værdigrundlag, stalke tumblr-crushes og debattere tv-serier med. Eller have en vaskeægte rooftop-date og et road trip med. Det var som taget lige ud af en film på den fede måde. Nej, vi var ikke kærester, men hvad end vi lavede føltes sgu egentlig ret godt.

I mit forrige forhold, var vi rigtig gode som venner – men virkelig dårlige til dét der med at være kærester. En manglende lyst fra hendes side, gjorde at jeg mistede troen på at nogen dog kunne finde min krop… Sexet? Det dér med, at nogen skulle have lyst til mig, var på mange måder et vildt koncept. For slet ikke at ville holde i hånd offentligt!

Jeg ved godt, at det kan virke ret banalt, men for mig var det ikke længere en selvfølge. Det var rart at få troen på mig selv igen, hvis det på nogen måde giver nogen mening. Jeg håber også, at hun har fået et-eller-andet med fra det her. Det har jeg.

Og nej, jeg er ikke bitter. Tværtimod.

Reklamer

4 thoughts on “Marshmallow fluff er måske heller ikke det mest stabile i denne verden

    • Jeg er glad for, at den her kærlighedshistorie trods alt giver håb! Og trust me, we’ve all been there (og er stadig evigt håbløstforelskede). Dog havde jeg ikke meget håb som 18-årig. Ak ja, alle de crushes! Det bliver bedre og bedre. Så værre. Så bedre. Du ved… Livet. 😉

      Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s