Om at være 12 år indeni

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg ville sige med det her indlæg. Havde egentlig tænkt på at skrive en længere smøre om, hvordan hun giver mig geléknæ flere gange dagligt og hvor amazed jeg bliver over de mindste ting. Og hvordan hun er lige så akavet, som jeg selv er. Og hvordan det faktisk er helt okay, for så er vi i det mindste kiksede sammen.

Eller hvordan jeg synes den mest fantastiske følelse, er følelsen af hendes fingre der leger fraværende med mit hår, imens jeg ligger i hendes skød og vi snakker om alt fra den irriterende måge ved siden af os, til meningen med livet og hvorvidt universet er uendeligt eller ej.

Og, at det gør mig helt åndssvagt glad når hun siger jeg dufter godt, ser dejlig ud, eller noget jeg gør er sødt.  Hvordan det gør hende helt fjollet når jeg giver hende komplimenter og hun slet ikke ved, hvad hun skal gøre af sig selv.

Vi er så fucking cheesy for tiden og jeg elsker hver en lille bid af den fluffy-marshmallow-cuteness, som jeg er begravet i. For bliver det for meget, vejer vi det altid lige op med en verbal high five eller metakommunikerer the shit ud af situationen.

Jeg synes stadig det hele kan være både overvældende og surrealistisk til tider, men jeg har aldrig kunne være hele mig sammen med en anden før. Ikke på den her måde. Jeg sagde så sent som i dag til hende: “Nogle gange glemmer jeg, at det er dig jeg snakker med.” fordi hun igen (selvfølgelig) ikke dømte mig over et-eller-andet jeg fortalte hende.

Så alt i alt har jeg det egentlig ret godt. Hverdagen starter lige om lidt igen og jeg ved ikke helt om jeg er klar. Jeg har stædigt holdt mig vågen indtil midnat i dag, men med et sovende kæledyr ved min side, er det svært ikke at gabe kæben af led hvert 3. sekund. Næste indlæg fra mig bliver nok et par anekdoter fra min nyligt fundne dagbog, hvor jeg blandt andet skriver om min første seksuelle oplevelse. Det er lidt sjovt at læse om synes jeg, haha.

Vi skrives snart ved! Håber, at I har haft en god sommer 🙂

-KK.

 

Reklamer

One thought on “Om at være 12 år indeni

  1. Pingback: Marshmallow fluff er måske heller ikke det mest stabile i denne verden | Lesbiske Noter

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s