Det tog da også kun et halvt år for mig at skrive et follow-up indlæg. Hovsa.

Nå jamen øh, jeg snakkede jo om at skrive et follow-up indlæg på den vellykkede ikke-date, gjorde jeg ikke? Fuck, where to even begin. Jeg er begyndt på det her indlæg 5-6 gange og så er der gået noget tid imellem. I den tid er der så nået at ske en masse nyt, haha. Men det er gode ting!

Efter den kop kaffe dér, begyndte vi at ses mere og det udviklede sig efterhånden til et vaskeægte trekantsdrama mellem hende, hendes kæreste og mig. I og med at vi alle tre har en hverdag sammen, var det sådan liidt anstrengt. Jeg var i en konstant limbo mellem hvad jeg kunne tillade mig at sige og gøre, for ja, jeg er en veninde, men måtte også hurtigt indse at der var følelser indblandet fra min side. Det fortalte jeg så også til hende på daværende tidspunkt og det tog hun faktisk ret pænt. Vi havde en semiakavet telefonsamtale om det, men det gik! Wuhu. (Og lige nu er jeg pinligt bevidst om, at hun nok læser det her, hvilket gør det lidt underligt at skrive om).

Spol så lige fire måneder frem og så sidder jeg her nu. Hun slog op med ham fyren for lidt tid siden og nu er det lidt som om, at vi lærer hinanden at kende..Igen? Det sidste halve år har været sådan lidt dramafyldt, så det er ret rart at det ikke er tilfældet længere. Vi har tilbragt ret meget tid sammen, og har aftalt at det er med alle kort på bordet. Det er både en lettelse, men også pisseskræmmende fordi jeg føler mig mere sårbar end nogensinde.

Jeg spurgte hende her den anden dag om jeg måtte kysse hende. Jeg var så nervøs for at spørge, at jeg blev helt tør i munden og kunne ikke lade være med at tænke på, at hun nok højst sandsynligt kunne høre min hjertebanken (hvis ikke du kunne, har jeg lige afsløret mig selv. Haha. Fuck).

giphy (3).gif

Hun svarede, at hun havde lyst til at kysse mig, men var bange for at det ville ødelægge noget og så en hel del om forventninger og sådan noget. Vi skrev videre om det bagefter vi havde sagt farvel og der sagde hun også, at hun havde brug for at være sig selv lidt lige nu, så at kysse ville måske vække for mange følelser osv., hvilket ville være noget rod. Ret forenklet genfortalt, men ja. Det giver også ret god mening, for så lang tid siden er det heller ikke at de gik fra hinanden. Jeg ville jo have præcis det samme behov, hvis jeg stod i hendes situation. Alt i alt, var det nok den mildeste afvisning jeg nogensinde har fået.

Vi har egentlig kysset før, men det var i fuld tilstand og så er det på en eller anden måde lidt anderledes. Selv om ingen af os fortryder det – hvordan kunne jeg også nogensinde fortryde at kysse hende?! – bliver det bare lidt mere seriøst, hvis det sker i ædru tilstand. Men oh boy.. That kiss though! Det var så klichéfyldt som noget kan være. Jeg mener det. Tag enhver scene fra én af de tidligere nævnte lebbefilm eller bare en hvilken som helst make-out-scene fra The L Word og du har den. Vi stod i al vores fuldskab og snakkede om, at det ikke skulle være kompliceret og nu tog vi den bare én dag ad gangen. Før jeg vidste af det, står jeg lænet op mod en håndvask og vi begynder at kysse midt i en sætning. Det er underligt, at det pludselig sker, når jeg praktisk talt har tænkt på hvordan det mon ville være at kysse hende siden jeg stod lænet ind over hende på et toilet (igen?!) og sagde “Bare et enkelt kys. ” , “Nej, jeg har en kæreste, K. Det går ikke..!” “Ahh.. Kom nuuuu”. Det var ikke kønt. Jeg kan ikke tåle fri bar, haha.

Hvad så nu? 

Jeg aner det ærligt talt ikke. For to måneder siden havde jeg ikke engang troet, at jeg ville have kysset hende på nuværende tidspunkt.

___________________________________________________________

Ovenstående var så langt jeg nåede, sidst jeg skrev noget. Nu er der gået yderligere halvanden måned og jeg kan sige så meget, at jeg ikke længere er nervøs for at kysse hende. 😉 Jeg aner ikke, hvad vi er eller noget som helst, men jeg ved at hun er det dejligste der findes. Der er ikke noget usagt mellem os og vi tjekker jævnligt med hinanden, sådan du ved, forventningsafstemmer og alt det der. Jeg ved at alt, der hedder commitment får hende til at stejle, hvilket også er noget vi snakker om.

Alt i alt er jeg faktisk ret så okay med alt det her. Og det er vist en underdrivelse. Jeg har ofte en lyst til at dobbelttjekke med hende, fordi jeg simpelthen ikke tør tro på at det er rigtigt. At hun også synes jeg er alle de ting, som jeg synes om hende. What the fuck. Og jeg var overbevist om, at hun var straight dengang jeg først mødte hende. Selv hvis hun ikke var, hvorfor skulle hun så have lyst til at kysse mig? Vildt koncept alligevel.

I øvrigt overtænker jeg ikke tingene så fandens meget længere. Hvis jeg gør, så siger jeg det højt til hende og – chok – hun dømmer mig ikke for det! Det lyder måske simpelt, men det er netop lige dét. Ikke for at køre en pity-talk, men jeg har aldrig, aldrig, prøvet noget lignende. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg har lavet førhen, men holy fucking shit. Ikke at min ekskæreste fx er et dårligt menneske, men vi var bare et rigtig dårligt match.

Vi starter snart hverdagen igen, hvor hendes ekskæreste som nævnt også indgår som en del af. Jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver. Men tænk, jeg kan sætte mig ved siden af hende uden at det er akavet? Whaaaat. Det bliver vildt. Jeg håber bare virkelig, at ham eksen er kommet bare lidt videre. Jeg magter ikke, hvis der skal til at være et-eller-andet drama. På den anden side er jeg sådan set ret ligeglad med ham. Er helt ked af at nævne ham så mange gange i det her indlæg, men det er lidt nødvendigt for historien haha. Snakkede også med hende om, hvordan jeg håber jeg ikke bliver set som Den Onde Lumre Lebbe, der kom og “stjal”* hende fra ham. Det er slet ikke sådan jeg selv ser på det, men åh gud, hvad nu hvis andre gør? Hvis de gør kan man selvfølgelig også overveje om det er mennesker, der er værd at have i sit liv i første omgang. Jaja, bevares.

In conclusion: Okay, kære følgere. I havde jo ret. Gu fanden håbede jeg på, at de gik fra hinanden. Jeg tjekkede hendes “status” på Facebook flere gange i det halve år, end jeg nogensinde tør indrømme. Hver gang han kyssede hende lige foran mig, var det som at få en mavepuster og jeg følte mig præcis som i en af de der film, I ved. Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at jeg  s e l v f ø l g e l i g var kommet videre. Jeg troede endda selv på det, lige indtil den dag hvor hun kiggede mig i øjnene og sagde: “Jeg er gået fra ham”. Mit hoved eksploderede nærmest. Jeg anede virkelig ikke, hvordan jeg skulle reagere – hvordan er det lige passende i sådan en situation? (Men det gik jo alt sammen og den dag fik jeg vist fremstammet noget i stil med “Nåøhmm.. Godt, at du passer på dig selv. Øh. Har du det okay med det?” Haha).

*Hele konceptet med at man kan “stjæle” en kvinde fra nogen, er i det hele taget komplet latterlig og fjerner enhver fri vilje fra hendes side. Like, wtf. #ElskerSexisme<3

 

 

 

 

 

 

Reklamer

One thought on “Det tog da også kun et halvt år for mig at skrive et follow-up indlæg. Hovsa.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s