Tre kvinder har ødelagt min seng & har i dag befundet mig mellem en kvindes lår i en time

De to ting får mig til at lyde som om, at jeg har det vildeste sexliv. Desværre er det ikke tilfældet. I virkeligheden har jeg lige spist en hel bøtte Ben&Jerry’s alene og tjekket Tinder. Jeg kunne sikkert godt have et vildt sexliv, hvis jeg ville, men det der med one-night-stands ér og bli’r aldrig helt min ting.

Akavet one-night-stand

Jeg havde faktisk ét for et par uger siden. Det var egentlig meget godt, men jeg havde det akavet med at være så tæt på en kvinde uden at have følelser for hende af nogen art. Eller i det mindste kende hende. Det er første gang, at det er sket for mig i ædru tilstand. Er jeg fuld, har jeg åbenbart ikke den slags issues, men jeg tvivler på at jeg er den eneste ;).

Hun er slet ikke min type sådan ellers, hvilket gør at jeg nu knap nok snakker med hende. Mødte hende nede i centrum her i weekenden. Fuck, det var akavet. “Eh, hej!” *tænker på at sidst, vi så hinanden gik hun ud på mit toilet for at tørre sig efter sex* “Nå jamen, hej! Også hernede i byen? Fedt! *pinlig tavshed* *fuck hun kigger på mig endnu.. sig noget!* Hehe, i byen i går, hva’? Nej, jeg var ikke.. Så det på Snap. Havde da ellers sagt hej!” Det sidste hun sagde var: “Nåå, men øhm.. Vi ses vel.. nok?… på et tidspunkt?” Hehehehe. Dør.

giphy

En masse samtale  om ingenting og en komplet ignorering af det faktum, at vi stoppede med at sms’e efter en uge. Som i… Stoppede totalt. Lidt snaps her og der, men ellers ikke. Er ikke god til at være den afvisende part! Aner ikke om jeg skal:  1. fortsætte den her næsten-ikke-eksisterende-kommunikation, 2. bare lade det glide ud i sandet, 3. fortælle hende, at jeg ikke er interesseret. Hælder til et sted mellem 1 og 2. Det sidste virker overflødigt. Tror hun har fattet et hint.

Emneskift! The 100!

Er der nogle af jer, der har opdaget serien The 100? For slet ikke at tale om Clexa-fandom ved siden af? Hvis ikke, så siger jeg bare: kom igang! Den er awesome. Hvis du kan lide character-development, science-fiction og episke fortællinger alá GoT, så vil du elske den her. Ignorér lige starten af sæson 1 (ep 01+02), men ellers er det fedt! Her er faktisk tale om en serie, der har en biseksuel hovedkarakter, hvor selve seksualiteten er no biggie. Det er det generelt ikke i The 100, + rent feministisk set, er den også godkendt! Det er mit lille betonfeministlebbe-hjerte rigtig glad for ❤ (Ja, den ‘titel’ er normalt negativ, men jeg ta’r ordet tilbage og vender det til noget positivt! #YouAreWelcome). Alt det her lebbehalløj kommer dog først i sæson 2, men det er heller ikke primært kærlighed som serien handler om. Det handler mere om gråzoner og etik i krig, dannelser af alliancer, loyalitet, familie mv.

fear the walking dead the 100 alycia debnam carey commander clexa

 

Og de kedelige historier bag overskriften? 

De tre kvinder sad til en fest og dansede vildt i min seng, hvorefter to af brædderne under madrassen faldt ud. Lidt voldsomt, haha, men det var faktisk en ret god fest! Også selv om det også lykkedes den ene at ødelægge min bedroller selvsamme aften. Jeg aner virkelig ikke, hvordan hun gjorde, men tror hun faldt ned ad min seng og landede oveni den eller sådan noget? Uanset hvad, er det ok, for hun er ret sød. Så kære T, hvis du læser det her, er du tilgivet <3. Jeg er god på den måde.

Den time jeg befandt mig imellem en kvindes lår? Det var min veninde, der gerne ville have en fornemmelse af, hvordan hendes tatovering ville se ud. Jeg meldte mig derfor som tatovør-wannabe og tegnede motivet på hendes lår. Resultatet blev faktisk overraskende godt! Hvis alt med min nuværende uddannelse glipper, har jeg derfor muligheden for at springe ud som professionel tatovør. Endnu en kliché til mit CV – ja, hvorfor ikke?

 

Reklamer

One thought on “Tre kvinder har ødelagt min seng & har i dag befundet mig mellem en kvindes lår i en time

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s