En vellykket ikke-date

Det er ved at være lidt tid siden, jeg sidst har skrevet et indlæg. Det skyldes primært, at jeg har været i fuld gang med eksamener – som flere af de andre på Lesbiske Noter – men også, at jeg har været igang med en rimelig stor ændring i mit liv.

Jeg bor ikke længere i samme bygning eller by som min ekskæreste. Til trods for at vi kom fint ud af det med hinanden, er den lettelse større end jeg havde forventet. Jeg føler endelig, at jeg kan trække vejret igen og fokusere 100% på mit studie, samt de mennesker der går der.

Og apropos dét, så havde jeg en kaffedate i går med én fra studiet. Eller, altså. Teknisk set var det ikke en date, for hun har en kæreste, men hyggeligt var det alligevel. Og så er hun så pæn, at jeg helt klodset væltede ind i hendes tøjskab, da jeg nonchalant ville læne mig op ad det. Oh god, det var faktisk ret pinligt, haha. Igen, hvorfor er jeg bare ikke så cool som jeg ville ønske?

Jeg er dog lidt stolt af mig selv, fordi “kaffedaten” var på mit initiativ. Jeg har længe gerne villet lære hende bedre at kende, fordi vi på en eller anden måde altid er stødt ind i hinanden de mærkeligste steder – og har snakket rigtig godt sammen. Så jeg blev simpelt hen så glad, da hun sagde ja til en kaffe nede på min yndlingscafé i byen. Vi snakkede til længe efter at kaffen var drukket – ja, faktisk indtil caféen lukkede. Jeg kunne sikkert skrive meget mere om det, men jeg tror jeg vil nøjes med at sige en ting: det var et tiltrængt afbræk fra eksamensstress og jeg glæder mig til flere snakke som den hende og jeg havde i går.

Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et indlæg om klichéfyldte lebbefilm. Indtil jeg gør det, kan I så gætte hvad “Imagine Me&You” (UK), “Kyss Mig” (SE)  og “Elena Undone” (US) har tilfælles – ud over at være lesbiske film?

Reklamer

12 thoughts on “En vellykket ikke-date

    • Det er faktisk et helt handlingsforløb, der er næsten identisk. Jeg har skrevet det ned i mine noter. Synes simpelt hen, at det var så sjovt!

      Gift heteroseksuel kvinde møder eksotisk/lækker lesbisk √
      Hetero i vild forvirring √
      Affære indledes og på magisk vis er heteroen i virkeligheden lesbisk √
      Den lesbiske kan ikke klare “kun at være en affære” og afslutter det √
      Manden finder ud af affæren √
      Heterokvinden forlader ham og jagter den lesbiske til lufthavnen (2 ud af 3) √
      De ender lykkeligt sammen til sidst √

      For den slags sker jo herre meget i virkeligheden. Det er klart 😉 !

      Like

      • Jeg kan godt lide, hvordan I antager at det er dét jeg ønsker med min ikke-date, haha.

        Jeg følte mig stolt over at tage initiativet, men jeg respekterer altså at damen har en kæreste. Vi har også fået et ret fint venskab, så andet ville være douchebag-agtigt i mine øjne.

        Men fedt for jer, at I har haft oplevelsen. Det er lidt vildt! Troede kun at den slags skete i film.

        Like

  1. Haha, okay, den skinbarlige sandhed er nok at jeg selv er forvirret.

    – Så måske ikke så meget jer læseres fejl, som min egen. Det kunne være, at jeg skulle skrive et follow-up indlæg om det. For holy moses, der kan ske meget på en måned!

    Like

  2. Pingback: Det tog da også kun et halvt år for mig at skrive et follow-up indlæg. Hovsa. | Lesbiske Noter

  3. Pingback: Marshmallow fluff er måske heller ikke det mest stabile i denne verden | Lesbiske Noter

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s