Noget om hoppeborge, lækre kællinger og at føle sig som en 12-årig i puberteten

Lige efter at jeg trådte ind i livet som single gik meget af tiden med at forstå, hvad der skete og vænne mig til de nye roller. Pludselig var der ikke de samme bekymringer eller forventninger, som jeg skulle tage stilling til (læs: overtænke). Det var ikke længere givet, hvem jeg skulle holde nytår med eller hvordan jeg skulle ses med fællesbekendte/hendes veninder osv.

Nu er den forvirrede periode heldigvis ovre og singlelivet har ramt mig for alvor. Og jeg er egentlig ganske godt tilfreds med at være bare… Ja.. Mig. Jeg havde en snak med nogle af mine veninder om, hvordan det er at være single og i den forbindelse er jeg altså nødt til at citere Vestjyden:

“Og det fede ved det er, at du kan slaske rundt mellem tonsvis af lækre kællinger, som et barn i en overfyldt hoppeborg, uden at du skal stå til ansvar overfor nogen!”

Her menes der ikke, at jeg knalder alle de “tonsvis af lækre kællinger”, men flirtestadiet er også altid lækkert! Jeg er i øvrigt vild med hendes billede af mig som single. I virkeligheden bliver jeg som en alt for forfjamsket 12-årig i puberteten, når det kommer til stykket.

Og seriøst… Tinder!? What the fuck is that place. Så matcher man og der sker sådan cirka ingenting. Hvad er en god indgangsreplik? Forventer alle kvinder, at den anden skriver først? Jeg forstår intet af den platform. Flere af mine veninder fortæller da også, at de kun bruger den for at få den kortvarige bekræftelse, der følger med et “match”. Andre siger, at det kun er sex. Jeg ved ikke engang selv, hvad jeg laver derinde og jeg er alt for bevidst om, at de andre ligeså godt bare kan være der for bekræftelsens skyld. Jeg håber virkelig ikke, at jeg er den eneste forvirrede her. Jeg aner heller ikke om de kvinder jeg matcher med, egentlig overhovedet er bi/lesbiske/whatever?  Kan I mærke, at jeg fisker efter noget rådgivning her?

Faktisk har jeg ses med min overscoring af en ekskæreste fra nogle år siden. Vi har mest bare hygget med lidt madlavning, vin og kys…. Men det var ret dejligt, så jeg er lidt ked af at hun bor så langt væk. Havde jeg nu bare boet i København. Vi var nok ikke blevet til noget seriøst lige nu alligevel, men jeg er ret vild med hendes selskab og vi har det altid så fucking sjovt sammen. Vi slog heller ikke op, af nogen alvorlige grunde, men primært fordi jeg flyttede tilbage til Jylland. Derfor bliver jeg også som førnævnte 12-årige dreng i hendes nærhed. Må altså virkelig øve mig på at være mere cool…

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s