Dagen der forsvandt i gaming

What… The… Fuck.

Jeg har spillet nærmest non-stop i 12 timer. Skulle egentlig have været til Grøn Koncert, men besluttede mig for at blive hjemme, fordi jeg egentlig havde brug for en “mig”-dag. Kender I dét? Måske mest henvendt til jer, der bor sammen med en anden – enten kæreste eller roomie. At det er rigtig skønt ikke at bo alene, men sommetider skal den anden person bare lige være væk. Hejhej. Og så kan man ellers rende rundt og gøre lige, hvad det passer én, uden at skulle tage hensyn til andre mennesker. I dette tilfælde, har jeg så åbenbart fundet ud af, at jeg godt kan lide det dér gaming. Og så er det ovenikøbet sådan noget strategipis, hvor man tager i krig mod alle lige fra Gandhi til Stalin. Er totalt opslugt af det.

giphy

Trænger måske også til at være opslugt af et-eller-andet. Går nemlig pt på et GSK-kursus, imens jeg venter på svar fra universitetet om, hvorvidt jeg er kommet ind på drømmestudiet eller ej.  12  F U C K I N G   D A G E   E N D N U !! Og så har jeg fandme ikke engang sommerferie! (Heldigvis er det ikke matematik. Ellers var jeg for alvor død nu)

Men som I nok kan fornemme, sker der ikke så meget i mit liv. Eller det vil sige.. Der sker egentlig ret meget, men jeg orker nærmest ikke at berette om det hele.

Min kæreste og jeg har haft nogle semi-hårde måneder, så det har jeg ikke haft ro nok til at kunne skrive om, selv om jeg egentlig trænger til at få luftet ud af mine tanker. For mit vedkommende, nåede jeg til et punkt, hvor dagligdagen virkelig havde meldt sig, pengene var noget lort og der gik sure sokker og biksemad i den. Knap så meget af den der romance, som var, dengang vi ikke boede sammen.

Så skulle jeg ligesom sådan helt revurdere hele situationen. Er det dét her, jeg vil?

what-do-you-want

For det er sådan her det vil være 60% af tiden – nogle gange mere, andre gange mindre. Og jeg gik i flere dage og tumlede med det oppe i hovedet. Vendte det med hende, ved først mulige lejlighed (hun var bortrejst med job i en lille periode). Og jeg kom ligesom frem til – også ved at få aflivet et par ‘teorier’ om hvad hun mon tænkte om dét og dét – at JA. Det er fandme dét jeg vil. Dele livet med hende altså. For nej, det er sgu ikke altid lige let eller ligesom den dér veninde og hendes kæreste, men det er rart og dejligt og den helt rigtige. (Det nytter i øvrigt ikke noget at sammenligne sig selv med andre for så skulle jeg ændre mig hele tiden og slet ikke hvile i den jeg er/det forhold jeg er i).

Og så slog det mig også, at mange af de “problemer”, som vi gennemgik, i dén grad skyldtes udefrakommende faktorer, som altså gik ind og påvirkede vores forhold, men at det ikke var forholdet den var gal med. Yderst vigtig detalje!

Nå, men nok om lommepsykologen for denne gang. Det er i hvert fald bare en forklaring på, hvorfor der har været lidt stille. Men alt er okay nu. Vi har også været gode til at tage hinanden ud på dates igen. Havde vi lidt glemt 😉

Reklamer

One thought on “Dagen der forsvandt i gaming

  1. Pingback: Det er med en kæmpe knude i maven, at jeg skriver det her | Lesbiske Noter

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s