Nej, jeg tuder …. Næsten ikke!

Jeg hentede drengen idag, gik langsomt den trivielle tur hjemad med hunden i snor og knægten ved min side.

Efter lidt, begyndte barnet ivrigt at fortæller om sin optræden på skolen tidligere på dagen. Og hans ansigt lyste pludseligt op. Han tog sig, lettere forfængeligt, til brystet og udbrød så ” jeg var så nervøs!” efterfulgt af en kunstpause, Og så ”men så sagde jeg til mig selv – jeg kan godt, jeg kan godt – og nu er jeg bare sååå stolt af mig selv”xander1

åh gud, Mødre! Kan man andet end at smile og fælde en tåre! For noget må man da ha gjort rigtigt! et eller andet. Siden det lille pjok, har sådan et gå-på-mod, Og sådan en personlig styrke.

Efter et par minutters gang, river ungen pludselig en karamel op af lommen  og sir: ” Den har jeg gemt til dig, mor” (sidste skole dag på landet skoler). Og jeg tænker i mit stille sind, at noget må man ha gjort rigtigt! Og netop det, skal vi huske, os mødre. indimellem all den dårlige samvittighed og det travle hverdags-ræs, lige der, når de guldkorn kommer. Så skal vi huske at tage dem ind, helt ind, se deres helhed og klappe os selv på skulderen.. og sige godt gået!

noget har i gjort i rigtig.

Reklamer

One thought on “Nej, jeg tuder …. Næsten ikke!

  1. Han lyder som en skøn dreng💙 Det bliver de jo oftest af at komme fra trygge og gode vilkår – så klap du roligt dig selv på skulderen👍🏻

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s