Må man banke (andre folks ) børn ?

Lige siden jeg var ganske lille, har jeg kigget beundrende på de ældre drenge og piger, der har kunnet mestre den kunst at stå på skateboard.

For et par uger siden, stod jeg på en eller anden tilfældig station en sen aften og opdagede at der lå et skateboard, forladt og så ganske ensomt ud, der midt på vejen. Efter at have vurderet situationen nøje, stak jeg det ind under armen og listede langsomt væk.

I søndags, blev det så afprøvet. Søndag pakkede kæresten og jeg henholdsvis hendes og mine børn ned i klapvogne, røvede den nærliggende netto for øko-myslibarer, frugt, juice osv. og drog derefter mod Skaterparken på Vesterbro – nærmere bekendt Enghave Skaterpark.

skate2Og hold nu fast – der brugte vi næsten 4 timer på at trille rundt på både løbehjul og skateboard, spise snacks og bare hænge ud alle 5 (for den mindste blev hentet undervejs af hans anden mor).

Trods det gamle ordsprog – ’ man kan ikke lære en gammel hund nye tricks’’, så var jeg fast besluttet på at dette var dagen, hvor jeg skulle lære at stå på skateboard.

Og mens Sønnike løb rundt på sit trick-løbehjul og fløj ned af diverse ramper og bumps, smuttede mit board fra tid til anden væk under mig og efterlod mig i de særeste positioner. Oftest smuttede boardet bagud, mens resten af min krop fortsatte skate1fremad.

Der gik lidt tid før vi stødte på de her – lidt for smarte, men ellers ganske venlige – skatertyper på stedet, som fortalte at mit fund ’’ var et skodboard’’ men ellers gav de mig lidt gode råd med på vejen. Ham fyren i den gule trøje, gav mig lov til at låne sit board og dér, midt i solskin og forårssmil opnåede jeg alligevel at føle en smule samhørighed med det ellers stridige firehjulede legetøj.

Ja, jeg må indrømmer det, jeg kørte med klatten, Jeps, jeg var ved at finde fodfæste. Jeg styrer det shit!! Det var knæhøj karse. Og lige  der, midt i min lille sejr, stoppede en 6-årig dreng op foran mig, kiggede op og kneb øjnene sammen og sagde : ”Kan du overhovedet finde ud af det?”

Hvorefter han forsvandt ud af mit synsfelt. Min indre og godt gemte rødhårede Yvonne, blussede pludselig op og spyede nærmest af foragt over dette yngels uhøflige udtagelser. Jamen det var jo min første gang! Hvem var dog ansvarlig for det barn!? Hm.. selv om jeg mest af alt, havde lyst til at lave heksejagt efter ungen og banke hans hoved ind i en rampekant, så prøvede jeg ihærdigt at ryste kommentaren af mit væsen og koncentere mig om min nye passion. Og jeg må indrømme at mit flow fortsatte mere eller mindre vellykket,  i hvert fald jeg endte med at gå fra skaterparken øm i kroppen, med trætte og ikke mindst glade unger…

Og en søn der dagen efter udtalte: ”Mor, det var næsten den bedste dag i mit liv. Det var i hvert fald tæt på.”

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s