Kynisk lebbe om det lykkelige (evige) single-liv: “Jeg skal aldrig have en kæreste!”

Lever du på en lyserød sky, og stråler om kap med solen sammen med din kæreste? Så er jeg ikke heeeelt sikker på, at du skal læse nedenstående. Du må gerne, men jeg synes måske at du skal finde noget andet at lave.

For et par uger siden (måske nærmere elleve), lovede jeg at skrive om hvorfor jeg aldrig skal bo med en kæreste. Måske vil jeg slet ikke have en kæreste. Og selvom dette ind til videre har vist sig at være min skæbne, så ved man jo aldrig for fremtiden. Og som en af jer skrev til mig: ”Man skal jo aldrig sige aldrig”. Og det er jo rigtigt!

Men!

hashtag_single_lesbian_sticker-r65f6e252ce7c4d029729d0f775257c3f_v9waf_8byvr_324

Som sagt skrev jeg for et par uger siden (stadig elleve), måske lidt (for) indskudt, at jeg aldrig skal bo med en kæreste. Og det mener jeg skam stadig. (Jeg har jo sagt til jer, at jeg er verdens mest ulebbede lebbe)!

For det første så bliver jeg kvalt af det. For et par måneder siden så jeg en pige. Hun var sød, sjov, lækker og alt det der. Men ligeså snart jeg mister min frihed og selvstændighed, så går det galt. Ingen skal forvente at tilbringe tid med mig, og jeg vil ikke forpligte mig til noget. Slet ikke noget, der skal tages stilling til flere gange om ugen.

”Tænk at skulle forholde sig til et bestemt menneske tre gange om ugen” sagde jeg til mine veninder forleden. De kiggede på mig som om jeg havde sagt at jeg ville bestige Mount Everest i bikini med Anne Linnet m. band som heppekor. ”Tre gange om ugen er sgu da slet ikke nok” sagde AB først, og ES fortalte dernæst at hun savnede sin kæreste så uendelig meget fordi de ikke ser hinanden hver dag (han bor godt nok også i Stockholm, men stadig!).

GISP!

Jeg har masser af veninder. Måske lidt for mange. Jeg har i hvert fald for mange veninder og venner til at jeg kan nå at se dem ofte. Så når man er veninder med mig, så foregår det altså i hold. Heldigvis går det fint, at vi slår os sammen og er sammen flere venner på en gang.

Jeg ser gymnasieveninderne i madklub en gang om måneden og til eftermiddagscafehygge en gang i mellem. I en anden vennegruppe spiser vi alle aftensmad sammen på en hverdag alle årets uger. Vi er altid hjemme hos A og J (der bor sammen), og så skiftes vi til at lave mad. Det fungerer virkelig godt, og på den måde når vi at se hinanden, hygge os og samtidig spare tid og penge. Og i min sidste og tætteste vennegruppe ses vi en eller to gange om måneden og bruger flere timer sammen. Laver middag, drikker drinks, spiller spil, tager i byen, overnatter og spiser brunch næste dag. Nogle gange alle tingene og i samme rækkefølge.

Og så bor jeg jo også med tre veninder. Og jeg er veninder med dem fra mit studie. Er veninder med dem fra mit arbejde.

Jeg kan på ingen måde se hvordan tiden og lysten og behovet til en kæreste skal opstå. Hvis tiden skal være der, så skal jeg droppe noget andet (det burde jeg i forvejen gøre for at undgå stressindlæggelse), og det kommer ikke til at ske (både nedskæringen og indlæggelsen). Hvis lysten skal være der, så .. ja, det ved jeg sgu ikke. Så skal det i hvert fald være på grund af en person som (jeg tror) slet ikke eksisterer. Og behovet spørger du? Næ, altså ind til videre går det yderst udmærket selv…

En klog kvinde fortalte mig engang, at man som venner faktisk godt kan komme til at stille hinandens behov. Og det passer jo egentlig i mit tilfælde. Jeg får både tryghed, kærlighed og socialt samvær fra mine venner. Det eneste vi ikke giver hinanden er sex.

Jeg har det rigtig godt i venners lag. Og jeg kan sagtens se mig selv bo i et kollektiv senere hen. Altså når alle mine venner så småt begynder at flytte sammen med deres kærester, få børn osv., så flytter jeg fra venne-reden over i et luksuskollektiv. Gerne noget stort med rengøring, havemand og sådan.

Ensom bliver jeg sgu nok aldrig. Par-typen bliver jeg bestemt heller ikke!Skærmbillede 2015-04-20 kl. 13.38.57

Og nå ja, for lige at vende coverbilledet

Jeg har lange (for tiden, røde) mandelformede negle som min dejlige negledame nusser om. Så deeet..

Reklamer

One thought on “Kynisk lebbe om det lykkelige (evige) single-liv: “Jeg skal aldrig have en kæreste!”

  1. Pingback: “De insiminerede sig selv?” #lesbiangoals | Lesbiske Noter

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s