City Lesbian er på vej i bussen

Nedenstående er skrevet i bussen på vej til Frankrig.

Status er nu, at vi har siddet i bussen i 19 timer. Vi er et sted i Schweiz tæt på den franske grænse. Luften i bussen er stadig tung af kropsvarme, alkohol … og prutter. Der er en af drengene, der fyrer de slemmeste af slagsen af sted. De er så slemme at det er nødvendigt at dække næsen med hvad man nu lige har ved sig. En pude, halstørklæde, hænder, whatever. Alt er bedre end ingenting når det gælder hans prutter.

Der er sgu gået lidt mandehørm i den. Det indrømmer jeg gerne! Og jeg synes faktisk, at det er sjovt og herligt. Det giver en løssluppen stemning, og det er jeg totalt fan af. Vi har det faktisk ret sjovt i bussen!

Jeg er altså en af de få, der absolut intet har imod at tilbringe et døgn, helt tætpakket med en masse andre mennesker. Vi ved alle sammen at vi skal sidde sammen i lang tid, og så gælder det altså bare om at hygge max! Vi ser film og tv-serier, nogle spiller kort, quizspil eller helt gammeldags: bare sidder og snakker. Der er også nogle, der sover. Faktisk har jeg lige taget et billede af en af fyrene, som helt seriøst ligner en kæmpe bunke skrald når han sover. Pisse grinern og meget umodent af mig det anerkender jeg!

Det er ikke første gang jeg er et døgn eller mere i en bus. Når jeg tænker over det så har rigtig mange af mine ferier startet med dette transportmiddel. Og lad mig sige det lige ud: Jeg har sgu prøvet lidt af hvert i sådan en bus. Der var dengang i 1.g, hvor jeg sad på første række til min venindes one night stand i bussen. Det må have været meget eksotisk for hende. Jeg mener: sex med 90 km/t på den tyske autobahn og en masse andre gymnasieelever omkring sig. Knapt så eksotisk for os andre dog. Dagen efter var sædet gået i stykker. Om busselskabet nogensinde opdagede det, ved jeg ikke.

Jeg har også været på gymnastikturné rundt i Europa, da jeg var i begyndelsen af mine teenageår. Et sted i Sydfrankrig bryder ventilationssystemet sammen og temperaturen i bussen stiger markant. Vi ender alle sammen med at side i undertøj fordi det er så varmt. Rimelig ærgerligt at jeg ikke var lesbisk den gang.. Til sidst er der en af de andre gymnaster, der besvimer af varmen. Det var åbenbart det, der skulle til for at få ny bus, for det fik vi lige bagefter. Rimelig rart!

Tilbage i bussen, altså denne jeg sidder i lige nu, har ham gutten, der prutter fandme lige gjort det igen. Seriøst døden indtræffer lige om lidt. Han må have spist et eller andet, der umuligt kan være sundt.

Men hold nu kæft hvor jeg elsker det! Vi har omkring fireogenhalv time igen. Bjergkørslen rammer vi lige om lidt. Hårnålesving efterfulgt af hårnålesving og det hele kan gå hen og resultere i køresyge. Forhåbentlig er der ikke nogen, der brækker sig. Det har vi allerede haft rigeligt af i nat. Det var bare pga. alkohol. Og det var ikke mig. Seriøst, det var det ikke.

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s