På vej i kussen. Ej, bussen!

OBS! Dette er skrevet i nat, men først postet 18 timer senere.

Vi har lige passeret Hildes-et eller andet. Det er en by man passerer, når man kører langs den tyske autobahn.

Jeg har sat mig godt til rette. Så godt til rette man nu kan komme når pladsen man har, godt og vel er en halv kubikmeter. Og hvor højden er størst forstås. Ud af mine høretelefoner blæser Fergies sang ’Labels or Love’. Det er den første sang på soundtracket til Sex and the City i øvrigt. Fergie synger noget i stil med: ”I’d be looking for labels, I aint be looking for love”. Og lige før ramte det mig at denne frase måske er meget passende for min tur i denne uge.

Vi sidder 50 personer helt tætpakket i en bus. Luften er yderst tung af al den alkohol og usunde sager vi efterhånden har indtaget mere af, end hvad godt er. Eller i hvert fald mere end hvad vi burde. Men hey, det er skitur. Vi har en uge til at slå os løs og lære hinanden bedre at kende. Og jeg har også et personligt mål.

Som Fergie sang: I’d be looking for labels, I aint be looking for love”, så er jeg heller ikke på udkig efter love. Jeg er sgu heller ikke på udkig efter labels. Og her taler jeg om labels såsom gucci, prada og ysl-labels. Dem er jeg ikke på udkig efter. Jeg er sgu heller ikke på udkig efter et label til min person. Ikke at jeg har noget imod labels. Heller ikke bokse. Put a label on it, som Beyonce vist sang en gang 😉

Anyways, jeg er ude efter anerkendelse på denne tur.

Jeg har en bestemt pige jeg skal gøre indtryk på. En pige fra mit studie. Lebbe, forstås. Ikke fordi jeg er vild med hende, mere fordi jeg har en sygelig trang til at få hende til at synes, jeg er den sejeste person i verden. Lidt åndssvagt, eftersom hun jo bare skal åbne sine øjne og indse at jeg er pissecool! Men jeg har lagt en plan. En genial plan.

Jeg skal selvsagt være cool på pisterne. Dette indebærer noget med snowboard, smart outfit, god ansigtsglød og sødt smil. Burde efter egen mening være så godt som opfyldt. Jeg har været på skiferie en, to eller tre gange hvert år siden jeg var to, skisættet er i hus og bisserne (ikke at forveksle med fisserne) er hvide. Jeg kan det shit (sagde egolebben).

Jeg skal være sjov. Fyre nogle skarpe kommentarer af og få folk til at grine. Burde være noget jeg kan klare. Det plejer faktisk at være en af mine spidskompetencer. (Jaja, selvtilliden fejler ikke noget her på række 1).

Men!

Vi har også temafest i løbet af ugen. Noget med politi, røvere og sådan. Og hvad gør en lebbe ved sådan en situation? Jeg har svaret – man kører OITNB-stilen.

Jeg sms’ede derfor MSLL (aka. Mit Saakaldt Lesbiske Liv):

CL: Kæmpe longshot: Har du stadig den der OITNB-fangedragt liggende? Og er det muligt at du vil låne den til din yndlingslæser, der skal imponere en lebbe til politi og røvere-fest?

MSLL: Åh. Der var desværre aldrig en fangedragt. Kun en grå hættetrøje med fangenummer. Men du må gerne låne den! Du kan komme og hente den og hilse på homohundene efter work på torsdag.

Må ærligt indrømme at jeg ikke er den store klæd-ud-type, så hættetrøjen var helt perfekt for mit vedkommende.

Og nu er jeg som sagt på vej syd på. Klokken er halv tre om natten, og vi har godt og vel 14-15 timer endnu. De andre omkring mig er ved at falde til ro. Der er kun et par coke-hoveder tilbage som (uden succes) prøver at sætte en fest i gang.

Men!

Alperne kalder. Festerne kalder. Pisterne kalder. Og lebben kalder. Eller, det gør hun praktisk talt ikke. Men det kommer hun til…

Lad os bare aftale at jeg lover at følge op på turen. Det bliver fandme en god tur det her!

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s