Om at vælge et venskabeligt forældreskab

Aksels tilblivelse

Forleden havde Aksel en overnatning i Bagsværd. Og da vi ankom til den nærmeste skole for at aflevere den store knægt så en af Xanders klassekammerats mor først på mig og så ned på bæreselens indhold og udbrød derefter: ’’Jamen, du har da ikke været gravid’’, en anden ønskede tillykke og en tredje sagde måbende: ’’Godt nok har jeg ikke set dig længe men den graviditet har du skjult godt’’.

Jeg måtte ud i en forenklet forklaring om at barnets anden mor heldigvis havde gjort det hårde arbejde. Alt imens jeg tænkte, at det vel egentlig også er på tide at fortælle historien om Aksels tilblivelse.

November 2013 gik jeg ned langs Enghavevej forbi Skaterparken, drejede mod venstre forbi Navnløs og de andre små kluntede caféer. Jeg var netop undsluppet en akavet date med en høj ældre kvinde, der ikke ville knalde, men alt for gerne ville betale mine drinks gang på gang. Frustreret var jeg, for jeg var netop blevet single efter 5 måneders monogami, og min tilbagevendende single libido kørte utålmodigt på høj tryk efter nye erobringer. Så jeg datede et bundt piger, og jeg var nok ikke yderlig gentle i mine intentioner – men altid ærlig. Det var den perfekte modsætning til de statiske måneder forinden. Jeg måtte slå mig løs. Jeg slog mig på flasken og tænkte: At singlelivet nok var bedst for mig, at jeg aldrig ville binde mig, eller slå mig ned med rækkehus og alt det der, og at det vel var godt det samme. Jeg havde det uden tvivl bedst alene.

I toget blev L.O.C (eller var det Lorde?) afbrudt af lyden fra en sms. ’’Hey, jeg er mega skruk’’. Noget i den stil ramte mine trætte øjne. En kær veninde som jeg havde mødt et par år forinden var afsenderen. Vi havde ofte hængt ud i sammenhæng hvor madpakker, børn, Zoo, legepladser og grill indgik. Hun var gået fra hendes kvindelige partner noget tid forinden og mente at netop denne viden var relevant for mig. Jeg vidste, at de før havde diskuteret emner såsom graviditet og familieforøgelse, uden at gøre det til en realitet.

Næste dag mødtes vi i Ørstedsparken og gik en tur. De to brune øjne funklede ind i mine da jeg sagde: ’’Det er en tosset ide – men måske vil det fungere’’ alt imens mit indre både var svimmelt og boblende.

Måske kunne vi! Måske kunne vi skabe en familie sammen selvom vi ingen kærlighedsrelation havde. Ja! Hvorfor ikke?

Utallige børn vokser op som skilsmisse/delebørn så hvorfor skulle et delebarn af venner være ringere? Nej tværtimod. På denne måde ville vi med garanti undgå stridigheder, jalousi og brud. Men vi ville blot skulle koncentrere os om at dele. Og om at nyde både venskabet og forældrerollen sammen.

graviditet.1.

Det er en sandhed, at vi begge har børn med mænd, der som vores egne fædre er ligeglade. Mænd der ikke ejer empati, mænd som ikke vægter barnets tarv. Mænd som ikke lever op til deres titel. Som ikke ser vigtigheden i forpligtelsen. I barnet. Så er det overhovedet vigtigt? Med dem. Med mændene. Hvis bare der er to. To forældre der elsker og som vil. Gøre sit bedste?

Det som de færreste ved var at..

Jeg selv forgæves havde prøvet i 2 år med hele 9 insemineringer, hormonbehandlinger, daglige indsprøjtninger, flere ugentlige scanninger, en spontan abort, sterile undersøgelser og alt for mange negative graviditetstests. Jeg havde periodevis droppet hård træning, koffein, chokolade, alkohol, cigaretter og frugt. Og ja, gjort alt hvad der skulle til for at skabe en bedre fertilitet for mig selv. Gjort alt det rigtige ifølge læger, undersøgelser, pco-bøger, internet sygeplejerske osv.

Men æggene ville ikke vokse. Og jeg tænkte at det var straffen. Straffen for tidlige morgenfester på Cosy – eller i en eller anden tilfældig lejlighed på Amager. Det var straffen for at behandle sin krop som lort. En krop der til tider havde været udsat for lidt af hver, både søvnunderskud, overspisning, sult og træningsafhængighed. Det var vel konsekvensen.

Så da jeg startede på læreruddannelse 2013 skyllede jeg tanken – tanken om at blive mor igen – ud med badevandet. Lige indtil, at jeg et par måneder senere modtog den skæbnesvanger sms.

Der kom fart på. Fart på forhandlingerne, forventninger og forestillingerne. Og søgningen efter den perfekte donor gik i gang og udregning af ægløsning blev skemalagt.

Jul, juledage og nytår holdte Xanders hos sin far (det var hans tur) og jeg drak mig tipsy i gløgg og kiggede efter tilpas små numser med en tæt veninde på Oscar. Slentrede derefter ned af Vesterbrogade arm i arm, ud mod Frederiksberg, hvor hun skulle hente sit surfergear hos en ven.

Vi smuttede ind i en lidt for smart boligforretning efter Dagmargade og der lod øjnene let registrere bomuld og læder – uden egentlig at se. Min veninde talte, jeg hørte i hvert fald ord følge mig et sted bagved imens jeg ledte efter noget derinde uden held, noget som jeg ikke engang vidste hvad var. Men jeg stoppede i min søgen i det verden blev afbrudt af en sms og et billede.test.1

Et billede af en pen med to streger og en tilhørende tekst: ”Du skal være mor!” Jeg væltede ud på gaden og hev voldsom efter vejret for at få en tilpas mængde kølig luft ned i lungerne. Den førhen larmede støj fra biler og busser var tys. Grønne og røde lyspletter dansede sløret for mit udsyn og ordene fra min veninde var stadig lige utydelige.

Hun er gravid.

Jeg skal være mor. Den sidste sætning havde jeg lyst til at råbe! Råbe den til hele verden. Men ordene blev blot til indre hvisken for tungen var svær tør og kvalmen sad halv oppe i halsen. Men jeg var nær lykkelig. Og jeg faldt min veninde om halsen i glæde, for denne december aften kunne ikke have været mere perfekt.

Så der gik jeg. Ved din side. Ved min Venindes side. Og følte mig så evigt alene i venskabets tosomhed. Og bar på en hemmelighed. Der fik mit hjerte til at briste af lykke og forventning.

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s