Lummerlebben og brysterne – og et par løse brain farts

Jeg bliver nød til at indlede med en indskudt sætning – eller faktisk et afsnit. Har netop afrundet et briefingmøde. Marketingdirektøren havde en lige præcis stram nok hvid skjorte på med ingen (eller utrolig tynd og totalt uduelig) bh under. Og det var køligt i det lokale. Halvanden time, og alt hvad jeg tog med derfra er et billede på nethinden af et par helt fantastiske bryster. Det er bestemt også en gave på sådan en våd (SOM I REGN) antifrækkert af en ugedag, men jeg tvivler på, at mit team kan bruge en brystbrief til særligt meget. Wow. Jeg er utroligt dårlig til at styre min nylebbethed. Jeg er jo tydeligvis ikke gammel nok til at bestride mit job med alle de bryster, der går frit omkring …..

Og nu til noget lidt andet …. og sådan ca. lige så useriøst. Nu er det ikke fordi, jeg som sådan er en grublertype. Hagen er generelt langt fra hånden (med mindre jeg snupper en spontan morfar ved computeren) og jeg har ikke kampfordybet mig mentalt i meget andet end mit arbejde siden mine CBS/SDU studiedage – kort sagt: listen over dybe, filosofiske tanker hos undertegnede er lig med skide kort. Så det bærer nedenstående også præg af – det er sku ikke særlig dybt – i bedste fald brain farts. Men det er en halvlummer undringsliste, og det er vel også ok til en fredag:

  1. Nu er jeg en lille smule nysgerrig af natur – på den der måde, hvor jeg virkelig har svært ved at stoppe mig selv i at gøre ting, der er åbenlyst sløje. Som fx da jeg læste Sveriges private tekster – dum-dumt-DUMME-lebbe! Og bagefter ikke kunne holde min kæft. Endte alligevel med at blive taget til nåde – fik jeg nævnt, at jeg har verdens mest tålmodige kæreste? Denne gang bragte min nysgerrighed mig dog ikke som sådan i problemer – men jeg undrer mig bare virkelig over, hvor der i min lægejournal står, at jeg er lesbisk/biseksuel. For det første er jeg ikke biseksuel. For det andet, æh, hvorfor er det lige at min læge har fundet det relevant at nævne det? Og hvis hun fandt det relevant – kunne hun så måske have spurgt nærmere ind til det, og så måske have angivet det korrekte? Er det overhovedet normalt at angive folks seksualitet i deres journaler? Jeg fik så ikke lige spurgt min læge, da jeg jo sådanset havde luret i hendes computer, mens hun hentede svar på en prøve … Så det…

images

  1. Folk siger undskyld, når jeg siger, at jeg er lesbisk. Det er sådan lidt spøjst. Ofte er det i forbindelse med arbejde, small talk. Eksempelvis, en kunde spørger, noget i retning af, om jeg har haft en god ferie – og jeg fortæller lidt løst om indflytning og hyggelig jul og fint nytår og … ”Nå, hvad siger han så til at være flyttet til Danmark”? Og jeg svarer, at hun er vild med København men selvfølgelig lige skal finde sine ben. Kunde: ”Ej undskyld. Undskyld, altså undskyld. Det vidste jeg jo ikke.” Mig: ”Nej nej, det er helt cool.” Du har ik’ slået mig. Du har antaget at jeg var heteroseksuel. Som sådan ca. 98% af befolkningen nok også gør. Der er intet ved min udseende eller opførsel der indikerer, at jeg er pjattet med bryster. Det er helt okay. Du er stadig sød. Men så skal der lige gå sådan cirka 10 minutter før stemningen er rigtig normal. Og jeg kommer til at gøre mig virkelig umage for at få dem til at slappe af igen. Det synes jeg er rigtig fjollet. Det undrer mig. Virkelig.
  1. Hvorfor er sex sådan ca. det eneste, jeg tænker på efter mit rygestop? Det er som om jeg har konverteret mit nikotinmonster til, æhm, noget andet … Måske er det fordi min hjerne er begyndt at virke igen, og at jeg ikke længere har 80% af min hjernekapacitet dedikeret til nej, for helvede, nej nej nej du må sku da ikke ryge den god damn formaldehyd-pind. Det bliver ik lækkert, du får det ikke rarhedsagtigt. Stop dig selv! Noget med, at lasternes sum er konstant, I guess….

main-qimg-4b19ea3e6e6a6f1066a9092fc93cc9bf

  1. Hvorfor man først får fornøjelsen af pisse offensiv og sygt flabet lebbe på sit kontor, lige inden man flytter lokaler? Sådan noget sker jo ellers fandme fucking aldrig. Som i nogensinde!
  1. Nu er det anden gang, jeg arbejder sammen med en kvinde, der leger ”ingen-bh-i-stram-hvid-skjorte” legen”. Gør de det med vilje for at messe med ens hoved? Ingen kan jo for helvede koncentrere sig, uanset køn (eller seksualitet). Gid de gjorde det, med vilje altså. Ps. det virker!

Skærmbillede 2015-01-16 kl. 10.52.56

// LummerAdopter

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s