Carrie & Malene #2

Skærmbillede 2015-01-12 kl. 20.48.27

Kære piger! Her er indlæg #2 fra Malene i USA. Fik du ikke læst hendes første indlæg, så kan du læse det her.      

Den næste måned tog jeg hende ud og spise, vi så film og lå i ske hele natten. Vi hyggede stort set hver dag, men Carrie datede desværre andre. Det eneste jeg kunne gøre var at se på mens denne her fantastiske pige jeg havde mødt, gik ud med andre piger og en mand. (Hun prøvede stadig på at overbevise sig selv om at hun måske også var til mænd). En ting hvor jeg var anderledes end dem, var at jeg ikke prøvede at presse hende til at vælge mig. Jeg har altid sagt til hende at hun fortjener det bedste. (Nu er tilfældet bare, at jeg er den bedste for hende!!! De andre er idioter… Seriøst!) Så hvis det ikke var mig hun ville have, ville jeg sagtens kunne forstå det. (NOT) Men prøvede virkelig at overbevise hende om at jeg bare var super cool og forstående.

Desværre skulle jeg til Danmark og opereres (fjernet mandler) og måtte rejse fra Carrie i to måneder. Disse to måneder var de værste. Vi skypede hver dag, jeg kunne mærke at hun var begyndt at falde for mig, men hun blev ved med at sige at hun altså stadig var sammen med andre. Jo længere tid der gik, jo mere skypede vi. (Hvis I bare vidste hvad hun gjorde på kamera, ville I forstå hvorfor jeg sad og ventede flere timer!! Hehe)

Det blev ugen op til min hjemrejse tilbage til Florida og jeg sagde til Carrie at jeg havde brug for at hun tog et valg inden jeg kom hjem. Hvis du vil have mig, er det KUN mig. Det er helt ok, hvis du ikke er klar til et forhold, men jeg vil ikke være en du bare leger med! Så vil jeg hellere bare være din ven… Det var ligesom det der gjorde at fra da jeg kom tilbage, var alle andre ”forhold” afsluttet og vores kunne starte.Together

Vi flyttede (som de lebber vi er) ret hurtigt ind sammen. Og på årsdagen af den dag hvor Carrie ENDELIG blev forelsket i mig, friede hun på stranden. Vi er kommet super langt sammen de sidste 2-3 år. Vi har købt hjem herhenne og Carrie har startet egen virksomhed. Vi går aldrig i seng sure på hinanden, men har i stedet aftalt altid at snakke det ud inden vi sover. Vi går lange ture sammen, sejler kajak og tager på weekendture til stranden. Spiller spil og laver videoer. Det føles fantastisk at have mødt ens ’soulmate’ og ikke nok med at det er ens bedste veninde, så er man også kærester! Det er det jeg elsker allermest ved at være lesbisk.

RingsRing beach

Januar 2015 blev vi gift til offentlig skue. Vi er to utrolig private mennesker, så det var meget grænseoverskridende at blive gift på rullende kamera. Ideen med at blive gift den 6. januar, var fordi vi var blevet enige om at det ville være fantastisk at være med til at skabe historie i Florida. (Deres lovgivning blev ændret fra at homoægteskab var ulovligt til lovligt den 6. januar). Vi besluttede os for at være en del af denne dag for at skabe opmærksomhed. Vi havde dog ikke regnet med så meget! Vi blev fulgt af 3 amerikanske nyhedsstationer ugen op til, under og efter dagen. Flere danske medier fulgte også med. Det var simpelthen sådan en overvældende opbakning og vi er begge utrolig rørt over det hele. På selve dagen havde vi ikke meget tid til at nyde hindanden. Men heldigvis har vi et bryllup planlagt til marts, en privat ceremoni med venner og familie. Det er dette bryllup vi har haft planlagt i et år nu og det er der vi udveksler vows, ringe og har brudekjole på.

Tredje og sidste indlæg fra Malene handler om at være homoseksuel i Florida. Hvilke forbehold skal man tage? Får man mange ord med på vejen? Er det mere eller mindre accepteret at være homoseksuel i Florida? Alt dette får vi svaret på inden længe! 

Wedding interview

Demostration

DemonstrationWedding

Wedding1

Wedding2

Wedding3Wedding4

Reklamer

2 thoughts on “Carrie & Malene #2

  1. Pingback: Malene & Carrie #3 | Lesbiske Noter

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s