Gæsteblogger: To mennesker, ét hjerte

Anonym forfatter
Følelsen af at være komplet. Hel og fuldendt.

Hvor tit for man følelsen af at et andet menneske fuldender én og er det blot en ilusion? Hvad er definationen af at blive fuldendt af en anden? 4273, de tal fuldendte mig en aften for nogle år tilbage.

Jeg føler mig fuldendt med hende, når hendes arm ligger omkring mig om natten, når jeg kan mærke hendes hud og allerbedst hvis mit hoved ligger på hendes bryst og jeg kan dufte en svag duft af hendes parfume og hendes duft.

De øjne der kan kigge lige igennem mit tykke lag tøj, når jeg står og gemmer mig allermest i den tykkeste sweater jeg ejer.

Hendes øjne, der kan dræbe mig med et enkelt blik og hendes mund hvis ord kan rive mig midt over med et simpelt svar som “ja” kan være – på det ligegyldige spørgsmål jeg stiller.

Var de andre piger mere end mig, gav de hende den følelse som jeg får af hende? Jeg ber’ , trods ingen tro – til at det aldrig var det samme. Jeg ber’ til at deres hænder aldrig lå på hendes bryst.
De intime øjeblikke de har delt, er de mest ligegyldige, det er tanken om at de har fået hendes smil, hendes hverdag og værst, hvis hendes øjne har givet dem det blik som jeg troede i en lang periode var forbeholdt mig.

Jeg føler de to hjerter banke som ét, jeg ved hun har mærket min sorg og mine mareridt. Jeg har prøvet at erstatte, med et fantastisk menneske. Men hendes arme er og bliver aldrig de rigtige, på trods af at hun virkelig var fantastisk og ville ønske jeg kunne føle og elske andre.

Dét ville være nemmere, meget.

Alle de gange vi har råbt, grædt og jeg endda har tyet til vold, er modbydelige at tænke tilbage på. Men stadig har hun mit hoved, tryllebundet ind i det lyse hår og de blå øjne. Jeg bliver sindssyg, og stadiet af sindssyge er ikke normalt. Hun er det menneske jeg føler jeg kunne begå et mord uden at tøve for, hvis der skete hende noget, så ville jeg miste en del af mig selv.

Kærlighed, er så hård. Så hårdt at opleve, så fantastisk og så pinefuldt – så pinefuld at jeg tænker at alle må nyde en form for sadisme. Vi pålægger os den konstante følelse af savn og de tanker man har hver gang man ikke er i nærheden af hinanden, både på godt og ondt.

For mit vedkommende er det følelsen af frygt, frygten for accept og frygten for at blive forladt og ikke være god nok….igen..

Åh hvor jeg ønsker og ber’ til at alle mennesker oplever kærlighed hvor man mærker sammensmeltningen af de to hjerter, dobbelt slag hver gang man tænker, rør eller føler hinanden.

At elske, er at leve.

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s