Where to Gay, Berlin.

Nah, de damer (og herrer) så er det tid til et af de indlæg, der både indeholder tis, sved og 5 svenske strippere på en gynge ….

Her kommer min foreløbige shortlist til Where to Gay, Berlin. Den er i øvrigt forfattet forholdsvis post-flytnings-hvidvinsstiv ved siden af et bjerg af flyttekasser (yup, vi klarede det, Sverige og jeg – og er officielt i sikkerhed i Danmark med kat og forhold intakt). Så på forhånd undskyld. For tastaturudfordringer og konsonantsvaghed … og manglende kræfter til at gøre noget som helst ved det.

Nå, men jeg har besøgt min absolutte favoritby gennem hele mit liv, men har først på det seneste (selvsagt) stiftet bekendtskab med den ret fantastiske gay-scene, som hun også indeholder, den fine by.

Seneste besøg var med Sverige, hvor jeg i øvrigt var skide syg med ondskabsinfluenza (hvilket lagde visse begrænsninger på vores tour de homoetablissementer). Så de fleste referencer er fra tur med fellow elektrogay, yndlingspølsen, R. Han er min absolutte favoritmand og ud over at være en skide vigtig bestanddel i mit liv, er han lige så fjollet med den elektroniske scene, som jeg er.

Så, her kommer den, in random order, ikke overhovedet ubetinget elektronisk, men til gengæld ubetinget homo:

Roses, Oranienstraße 187, 10999 Berlin, Tyskland.

Roses

Hun er en lækker lille, pink sag med plys på væggene og tykke nikotindampe, man skal tygge sig igennem. Hel fantastisk atmosfære og den vredeste lebbe bag baren (som vist i øvrigt ejer stedet). Man føler sig øjeblikkeligt godt tilpas og den helt sygt outrerede indretning og ”man må selv om alt” atomsfære gør, at man bliver hængende alt for længe og ryger i dialog med det meste i rummet. Der er bare skide gennem rart og drinks til helt enormt lesbiske priser. Og i øvrigt det eneste sted jeg til dato har oplevet 2 homobrødre (som i familie, ikke bare på knuckles-niveau) erobre tredjepart til deling. Sharing is caring, det bliver i familien og alt det der ….

Möbel-olfe, Reichenberger Straße 177, 10999 Berlin, Tyskland.

Möbel-olfe

Et af de steder, hvor stemningen er god, indretningen tilpas skæv men rummet bare ligesom er alt alt for småt. Der er overcrowded, og man bliver ikke hængende alt for længe – med mindre man virkelig har et formål. Eller, altså, det gjorde vi i hvert fald ikke. Lebberne er, ganske identificerbart, samlet i et hjørne, pack-style. Ikke som sådan specielt interessant men dog ganske nemt at navigere i, hvilket også kan være en fordel. Et besøg værd – dog skal man ikke ha sin klaustrofobiske hat på den dag. Vi brugte det som ganske effektivt warm up sted, og warm, det bliver man – som minimum.

Og så kommer vi til hende, min absolut største kærlighed i Berlin:

Berghain, Rüdersdorfer Straße 70, 10243 Berlin, Tyskland.

berghain1berghain

I har sikkert allerede hørt om hende, hvis ikke allerede stiftet nærmere bekendtskab med samme. Oh dear, hvis man kan tale om kærlighed ved første visit, så har vi en absolut vinder. Man kan ikke være sikker på at komme ind fordi charmetrolden her, Sven, designer det crowd han nu har lyst til for aftenen.

Sven

Jo mere skæv (her mener jeg ikke druged up for det er et no go) desto større chance for at komme ind. Jo mindre normativ, desto bedre. Ingen snak i køen og absolut ingen øjenkontakt med Sven, er gode pointers.

Men. Når man først når forbi hele indgangsritualet, så er man også sluppet ind i de hellige haller af seriøs dekadens. Det er lige præcis så fucking fantastisk som man forestiller sig. Det nedlagte kraftværk, indrettet med sublimt lyddesign, de absolut bedste mennesker bag musikken og et interiør, der gør selv det mest hærdede club-head målløs. Gay-inferno. Darkrooms, urinriste (noget med, at nogen synes det er frækt at stå i den modtagende ende … lad nu det ligge) og så den smukkeste crowd af den yderste og inderste kategori af LGBTQ, jeg nogensinde har været vidne til. Der er absolut frihed og forsøger man sig med billeder/videooptagelser, bliver det straffet med øjeblikkeligt udsmidning.

Det er det eneste club-relaterede sted, jeg nogensinde har tilbragt 10 timer uden at kede mig så meget som 2 sekunder. Da jeg kl. udefinerbart om morgenen blev hevet af gyngen (af R) med 5 svenske strippere (åh, de svenskere), så var jeg slet ikke klar til at tage hjem (selvsagt!). Fænomenet Berghain Blues er en realitet! Mit eneste råd er – don’t go home!

Men, hvis man alligevel gør det, som vi gjorde (og yndlings-R stod op og lavede æg og bacon, bless), så er GMF et, well, sted at havne. Karl-Marx-Allee 34, 10178 Berlin, Tyskland.

GMF

Mest fordi søndag alligevel er en lam dag og kroppen på det tidspunkt skriger efter alkohol … og lige omkring kl. fuck-det-her-vi-skrider, så kommer crowded fra Berghain, som har festet i 72 timer og ikke vil hjem. Og så bliver det rigtig (åh så) sjovt!

Oven i alt det her, har jeg en håndfuld skide hyggelige queersteder i Neukölln, som virkelig er et besøg værd. Men, man har altid sine favoritter og jeg er pisse fuld og bør gå i seng. Som i nu. Jeg glæder mig allerede til næste besøg. Det gør jeg altid. Anbefalinger til næste tur modtages med kyshånd!

Reklamer

One thought on “Where to Gay, Berlin.

  1. Pingback: Berlin, din gamle skøge, vi tar’ sku en svingom mere! | Lesbiske Noter

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s