Juleferie med hovedet fuld af damer

Jeg, som kalder mig selv eventyrlebben, vil starte ud med et lille lesbisk eventyr fra mit liv. Jeg går, som bekendt, på højskole og det i sig selv er ret spændende. I sådan et lille samfund med ca. 200 indbyggere er der en masse romantik, sex og drama på kryds og tværs. Jeg brugte de to første uger på at lede efter ligesindede lebber og spottede hurtigt en pige, vi kan kalde H.

Hun fangede min opmærksom og jeg mente, at hun udstrålede et eller andet, som satte den omdiskuterede gaydar i gang. Det vidste sig, at hun havde en kæreste, som ovenikøbet er en fyr. Derfor opgav jeg drømmen om mig og H, men kort tid efter gik hun fra kæresten og bekendte mig, at hun er biseksuel og havde været kærester med en pige. Jeg hoppede af glæde indeni, men spillede selvfølgelig cool og lod som om, jeg ikke var sønderligt interesseret. Underlig taktik egentlig, når man nu gerne vil score.. Men i hvert fald har H og jeg nu i flere måneder haft et underligt forhold. Vi er både veninder og flirter en hel del. Jeg har haft mange diskussioner med mig selv om, hvor vidt jeg skal gøre mere ved det og hvordan H i så fald vil reagere.

For et par uger siden skete der så det fantastiske på en fuld fredag aften, at H hev mig til side og spurgte, hvorfor fanden jeg ikke havde kysset hende endnu. Jeg blev ligeså kulret, som en nyforelsket 14-årig og vi snakkede i en hel time om, hvor ofte vi havde haft lyst til at kysse på hinanden. Men summasummarum er, at vi ikke kyssede den aften. Vi blev enige om, til min store fortrydelse, at vi ville gemme det til senere. Magien var ligesom på forhånd snakket lidt ud af det kys.

Men mere skete der sgu ikke for H og jeg, før end for ganske nyligt. Det var igen blevet weekend og vi var igen blevet fulde til en klassisk højskolefest med mange øl og abedans. Da vi sagde godnat, kyssede hun mig pludselig og jeg var i himlen. Men bedst som jeg skulle til at kysse igen, kom to andre højskoletøser gående ned af gangen og H og jeg for fra hinanden, ligeså akavet som vi kunne. Vi lod som ingenting og hun hviskede mig i øret: ”Undskyld, jeg kyssede dig. Vi er bare venner, ik?”

Den sætning har siden forfulgt mig, for jeg har bare så meget lyst til flere kys fra H. Jeg er skiftevis helt forblændet og pissetræt af hende. Jeg havde håbet, at få fingre i hende til outrofesten, men nu sidder jeg hjemme på juleferie og har kradsemærker på ryggen fra en helt anden biseksuel højskolepige. Det er endnu en spændende historie, som i nok skal få, men indtil da overvejer jeg lige, hvad jeg skal stille op, når vi alle tre bliver kolleger på højskolen efter nytår. Forvirringen er total og jeg håber på nye piger at kaste mig over, når et nyt semester starter lige om lidt.

Reklamer

One thought on “Juleferie med hovedet fuld af damer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s