Min lebbelæge og jeg

Godmorgen ladies!

Kaffen er klar, jeg er klar. Dagen er ny og den bliver .. pikant. Jeg skal en tur forbi min lebbelæge.

I tidernes morgen da jeg flyttede fra parcelhuskvarteret med snorlige ligusterhække i en soveby lidt uden for København til fordel for en herskabslejlighed i indre by på den gode side af Kongens Nytorv med to venner, var jeg nødsaget til at skifte læge. Noget med en 5 km-regel, kommunegrænser og sådan.

Jagten gik ind; Find en kvindelig læge med en kvindelig sekretær. Det føltes på dette tidspunkt naturligt og mest rigtigt. Det lykkedes, og ret hurtigt efter inviterede hun mig ind til tjek. Hun kunne se at jeg ikke havde været til læge siden 1. verdenskrig, og ville derfor bare lige sikre sig at alt var som det skulle være. Hypokonderen i mig har leget gemmeleg for evigt, og mit immunforsvar er klar til en guldmedalje i de Olympiske Lege, så jeg har ikke været hos lægen i flere år.

Hun spurgte ind til mit liv, mine interesser og så videre. Sådan som man nu skal. Vi kom ind på mit helbred. Det var fint. Mit sexliv. Også fint. ”Bruger du beskyttelse?” Hmm, gør jeg det? Altså jeg beskytter mig fra mænd, men det var nok ikke lige det hun mente. Der var to svarmuligheder. #1: ”Nej, altså jeg er lesbisk, så det er ikke nødvendigt”. #2: ”Ja, selvfølgelig gør jeg det”. Jeg sad i det her store lægeværelse. Højt til loftet. Flot stuk, original stuk selvfølgelig, både i loftets kanter og midte. Eksistentialistiske malerier på de kridhvide vægge. PH-bordlampe på skrivebordet. Jeg sad pænt i den ene ud af to sorte 7’er stole fra Arne Jacobsen. Mine hænder var placeret i skødet, de rystede en smule. Jeg var ikke vant til at være hos lægen, og forbandt et lægebesøg med sygdom. Der var så at sige ikke noget at være nervøs for, men det er jo ikke ligefrem noget, man selv er herre over. Jeg svarede: ”Ja, selvfølgelig gør jeg det”, og åndede lettet op. Jeg følte mest for at blive i skabet.

Hun sad lige overfor mig, og var egentlig ret robust af udseende. Jeans, skjorte, støvler. Lidt lebbet af udseende egentlig. Det kunne fandme være typisk mig. Typisk mit liv. Har jeg mon set hende før? På Vela, i baren? Gad vide om hun har set mig før? Har hun en kæreste? Hun ligner en af dem, der sidder i en hvid skjorte og kysser på pigede piger i baren på Vela. Skal jeg confesse? Og hvis jeg gør det – gør hun det så også? Er det en fordel at have en lesbisk læge? Tænk hvis hun synes jeg er sød. Kan man date sin læge? Må hellere høre Mads & Monopolet ad. Hvad mon Hella Joof vil sige til det? Eller Suzanne Bjerrehus? Hun ville sige go’ for it, helt sikkert! Men er hun for gammel til mig?

”Hvornår har du sidst haft et gynækologisk tjek?” Jeg har godt nok allerede fyret én løgn af, eller i hvert fald fordrejet en sandhed, men måske er det ikke så smart at lyve nu, så jeg svarede: ”Det har jeg faktisk aldrig..” Det kom jeg så til. I den grad!

Det er godt nok den hurtigste kontakt en anden kvinde har haft med min ’dén’ nogensinde. Jeg plejer i hvert fald at dele en øl eller to inden. Åh, og mens jeg ligger der og har noget oppe, hvilket jeg självklart ikke er vant til, udbryder hun: ”Sikke en fin kulør du har”. Og hvad siger man så? Selvom jeg har lidt sydeuropæisk islæt så ved jeg jo godt at det ikke er min ansigtskulør hun mener. Det er jo min ’den’ hun hentyder til. Ret akavet efter min mening. Siger man tak i sådan en situation? Er det et kompliment? Jeg endte med noget i stil med, ”Øh, ja, men ja, øh, det er da.. Ja, øh, tak..”

Om et par timer skal jeg til en celleforandringsundersøgelse hos samme læge. Den første af alle fremtidige resten af mit liv. Det skal man åbenbart når man er et par år oppe i 20’erne. Jeg har selvfølgelig gjort mig klar. Så klar som man nu kan blive. Nu tager jeg på kontoret. Skal lige deale med nogle mails og to do’s inden jeg slentrer gennem Fiolstræde, videre til Frederiksborggade, forbi Torvehallerne og ned til Søerne.

Måske lister jeg nogle lebbetegn ud af ærmet. Alternativet er at hun ikke gætter det, for jeg er den mest ulebbede lebbe i Danmark. Kan I se det for jer? Jeg ligger der med spredte ben og begynder at tale om jordbærshots, OITNB og Djuna Barnes’ nye bog (som jeg i øvrigt kun kan give mine varmeste anbefalinger til). Det bliver sgu da noget af et syn, hva!?

Jeg må hellere få overtøjet på og se at komme ud af døren.

God dag ladies!

Og og og! På lørdag er der LEZ-fest i København. Se mere om det ved at klikke på LEZ-billedet. Det er ingen ringere end vores allesammens Ponduz, der står bag pulten. Hun kan også findes ved at klikke på hende. Det kunne sgu da være at jeg skulle invitere min læge med..

        1619531_643898112349589_2073275131055459203_nlez

Reklamer

One thought on “Min lebbelæge og jeg

  1. Pingback: Nyt job – skabslågerne er fandme limet fast! | Lesbiske Noter

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s