Jul i skabet

Glædelig jul, jeg er i Jylland. På 6 måneder har jeg vænnet mig til friheden i København, og ikke mindst friheden ved at være langt væk fra familien.

I København bor jeg alene, og jeg kan have Autostraddle åben, eller Lesbiske Noter fremme. Nu kan jeg ikke bare savle over Tegan og Sara, eller en eller anden babe på tv. I stedet har jeg allerede måtte svare på om Jamie Oliver ikke er ”lige til at spise”, mens min mor stirrer sultent på manden og ikke maden på tv. Sidste jul snakkede min onkel shit om kønsroller og hvorfor ”bøsse” er et godt skældsord at bruge foran børn. Jeg skal nok høre min bror fortælle om at homoseksualitet er en genfejl og at han ikke har noget imod homoseksuelle. Han synes bare ikke de skal kysse i offentligheden. Sidste jul fik jeg også historien om en tantes veninde der var gift med en kvinde, og som prøvede at få børn. ”Jeg håber da at det lykkedes, men jeg får nu ondt af barnet”. Jaså. Okay, så. Julestemning og næstekærlighed.

Hvis du er så træt af at være hetero over for familien, tænker du måske, hvorfor i alverden springer du så ikke ud? Jeg vil gerne. Gud ved hvor gerne jeg vil. Jeg vil fortælle min mor ærligt om mine følelser. Jeg vil så gerne slippe for at lyve, og det var så befriende at fortælle min farfar det, men der er mere på spil med mine forældre. Min farfar har ingen forventninger om oldebørn, min mor derimod har ikke andet end forventninger om børnebørn. I spandevis og gerne snart. Hun vil gerne have en datter i kjole, der har tålmodighed til at sy.Jeg er sikker på at hun nok skal forstå, men hun bliver nok lidt skuffet, så jeg bliver ved med at udskyde det.

Men jeg gør det snart. Grisling tager Plys i hånden og tager på elefantdyrs jagt. Elefantdyr virker skræmmende, og jeg har ikke rigtig lyst til at se det i øjnene, men altså. Alle ved jo at elefantdyr i virkeligheden er søde. Så forhåbentlig skal det nok gå.

//Grisling

Reklamer

4 thoughts on “Jul i skabet

  1. Åh, hvor kan jeg godt forstå dig! Det er fandme ikke sjovt. Nogle anbefaler at man bare skal sige det. Og det gjorde jeg også selv. “Jeg har fundet ud af at jeg nok er lidt mere til piger end til drenge” lød det fra mig dengang i 2011. Men jeg synes faktisk at du skal tø dem lidt op først. Komme med modsatte holdninger til dem. Tale de homoseksuelles sag. Uden at røbe din hemmelighed. Og så en dag snige et “Jeg har selv været tiltrukket af piger, måske bliver jeg det igen”. Og så er jeg sikker på at din familie vil tage det pænt. Måske ikke lige så pænt som din farfar – hold nu kæft han er sej!! Men de vil måske mere være forundrede, uforstående og måske overraskede. Og så skal de have tid. Men derfra er det værste overstået. Når først de forbinder deres søde datter, kusine, niece whatever med homoseksualitet vil de garanteret også få perspektiv på situationen og forstå det bedre.

    Kæmpe kram herfra,
    God jul!

    Like

    • Tusind tak. Min farfar er vidunderlig, han kunne virkelig ikke være mere accepterende. De venner jeg har fortalt har også været fantastiske, og det har været vigtigt for mig at have dem “på plads”. Det kommer, og jeg prøver ligeså stille. I øjeblikket taler jeg meget med min mor der bliver ved med at omtale sin kollega som en mand, selvom hun i over et år har udtrykt ønske om at være kvinde. Det tager tid, men jeg tror familien nok skal lære. Nu må vi se hvad julen bringer.
      Glædelig jul,
      Grisling 🙂

      Like

  2. Jeg læste din post den anden dag inden jeg skulle på job. Nu kan jeg ikke rigtigt få den ud af hovedet igen, fordi jeg kunne genkende meget i den.
    Jeg var selv helt vild dårlig til at springe ud i tidernes morgen. Jeg havde en hemmelig kæreste en hel sommer, jeg fortalte aldrig nogen om hvad jeg ægte følte og jeg blev helt vild påvirket af små bemærkninger fra en heteronormativ familie. Men lige siden min mor selv gættede min hemmelighed en varm augustdag for seks år siden er mit livs værdig kun steget eksplosivt. At leve i skabet var for mig hæmmende i min personlige udvikling og i mine relationer til venner og familie. Det er svært at skabe og vedligeholde stærke bånd når man ikke kan være 100% sig selv og når man konstant får en mavepuster så snart en person fortæller en hygge-homofobisk joke eller spørger om man ikke snart finde en, i mit tilfælde, mandlig kæreste.
    Fra den dag jeg sprang ud er hyggehomofobien næsten stoppet og hvis den ikke er, er det blevet så meget nemmere for mig og mine allierede at problematisere den.
    Jeg havde en kæmpe knude i min mave i flere år inden jeg sprang ud. Jeg var sikker på at folk omkring mig forventede noget helt bestemt af mig, forventende at jeg var hetero og alt det der. Men sådan var det ikke. De forventede bare at jeg var mig og de ønskede kun at jeg var glad. Du er hovedpersonen i dit eget liv, det her betyder helt sikkert meget mere for dig end det gør for dine nærmeste. Og hvis det ikke er tilfældet bør de få styr på rollerne..
    Jeg hepper på dig!
    Kh Storm

    Liked by 1 person

    • Tusind tak. Det var lige sådan en kommentar jeg havde brug for, særligt i dag. Du har helt ret. Sikke en god beskrivelse, hyggehomofobi er jo præcis hvad det er. Jeg tror ikke at der er ret mange der mener det. Tusind tak, glædelig jul.
      Kh Grisling

      Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s