Min farfar lærer mig om damer

Jeg ville have skrevet om den lesbiske by – mit midlertidige hjem – København. Fortælle om de to piger der kyssede på Dronning Louises bro uden at nogen blinkede (udover mig) og hvordan jeg stortudede på regnbuepladsen efter at have gået forbi en torsdag under Pride. Men egentlig vil jeg, helst være fri for at starte mit liv som blogger med at beskrive, hvordan Københavnere stirrede mærkeligt på mig. Jeg har nemlig lige tilbragt en dejlig dag med min yndlings mand.

Min farfar lærer mig alt hvad jeg ved om damer. Han har altid været meget ærlig. Han fortæller om en ”gnist” ham og en dame havde, og hvordan de endte på Rebild vandrehjem for at se om det blev til ild. Han forklarede mig hvad ”bysteholdere” var, og hvordan man fik dem af med en hånd. (Han lærte mig også at gå i natkjole, ved selv at gøre det. Blomstret selvfølgelig.)

Da jeg var ved at føle mig mere sikker i min lesbiske sag, begyndte jeg at tænke på at fortælle ham det. Men hvad siger man så til en gammel mand? Jeg turde ikke kalde mig lebbe – det tør jeg faktisk stadig ikke, ved mindre det er lidt en joke, som det er med min selvopfundne titel som bloggens ”weblebbe”. Så jeg endte med ruten ”Jeg har været forelsket i piger, og jeg forelsker mig nok i en pige igen næste gang.” Det er ærligt, men ikke chokerende. Med det mest vidunderlige brev som svar fik jeg besked på at tage det roligt, og give mig selv lov til at nyde følelsen af kærligheden mellem to mennesker. At det ham ingen forskel gjorde hvilket køn jeg var forelsket i, så længe jeg fik den følelse at mærke. Han kunne jo ikke vide at vedkommende jeg var hovedkulds forelsket i, Ikke var forelsket i mig. Straight girls.

//Grisling

Reklamer

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s