Et smugkig i “Den sorte bog”

Jeg sidder og skriver dette indlæg på vores frivilligkontor, hemmelighedsfuldt i et hjørne af en sofa, mens vores medlemmer maler banner på gulvet. Det føles lidt som at være hemmelig agent, ingen ved hvad jeg laver, men som leder kan man slippe afsted med det meste. Herinde er hemmeligheder ikke en særlig ting, hemmeligheder er dagligdag.

Jeg har hemmeligheder for mine bedste venner i politik, men en af dem jeg ikke tænker på til dagligt, men først kom i tanke om forleden, er min sorte bog. Den ligger lige ved siden af mig lige nu, og ingen har den mindste anelse om at det ikke blot er en notesbog, men en notesbog der indeholder ting ikke engang mine bedste veninder ved. Der er politik og der er privatliv i den, men den side jeg nu til dels vil indvie jer i, den er helt speciel. Det er min liste.

Mange ejer listen i en eller anden forstand, i notefunktionen på deres iPhone, i et hemmeligt og godt gemt dokument på computeren, i hovedet eller som jeg, i deres notesbog, dagbog om man vil.

Min liste fandt jeg for lidt tid siden da jeg var ved at flytte. Listen over alle damerne, alle kyssene og alle de hede nætter i en fremmed seng.

Det er halvandet år siden at jeg sprang ud af mit skab, 18 år gammel og klar på at indtage hele lebbeverden. NU skulle jeg ud og score alle de damer jeg havde drømt om. Og det gjorde jeg, og lidt til. Jeg fik mig fluks en Girlfriend profil, installerede Tinder og gik på det legendariske Vela i weekenderne.

Jeg havde glemt alt om listen da jeg fandt den. Da jeg kiggede på listen var det som at få et flashback til en tid hvor mine grænser var nogle andre, hvor jeg slog mig løs og glemte alt om at være hende den pæne pige der gør alt det rigtige.

Listen indeholder mange prisværdige, og knapt så prisværdige, øjeblikke. Øjeblikke jeg helst vil glemme, damer jeg helst så jeg aldrig havde mødt og situationer hvor jeg til stadighed græmmes lidt…

Dårlige dates, alt for våde kys, hede nætter på mærkelige steder, i mærkelige situationer, og kvinder der har taget mig med storm, for derefter at knuse mit hjerte i atomer, og lade det op til mine trofaste venner at samle det igen, mens jeg holdt facaden udadtil.

Der er hende jeg til stadighed ikke kan huske navnet på, og som jeg nok har haft min eneste rigtig lange walk-of-shame hjem fra. Hende som jeg er endt med at slette på Facebook, fordi jeg helst ikke vil mindes om at vi nogensinde har været sammen. Hun var for resten min første. Så er der hende som var mit første crush, som fik mig til at indse at jeg var lesbisk, som jeg flygtede fra i et halvt år, kun for at drikke en flaske vin med hende en sen aften, dele en hed nat, og derefter aldrig svarede på hendes opkald igen. Hende jeg nær spildte to fyldte kopper kaffe ud over på første date. Hende som jeg var stormende forelsket i, men som brugte min kærlighed til selvværds boosting og intet andet. Hende som var min veninde før, og efter et par akavede hvad-betyder-det-vi-har-lavet stadig er min veninde i dag. Sidst men ikke mindst er der hende jeg var sammen med første gang for præcis halvanden måned siden, som jeg sidst kyssede på her til morgen, skal kysse på snart igen, og som jeg er kommet til at holde rigtig meget af.

Der er egentlig flere en dem. I får alle historierne en dag. Alle de mærkelige, akavede og pinlige situationer jeg har sat mig selv i, med alle de kvinder jeg syntes var smukke, skønne, søde og fantastiske på daværende tidspunkt.

Har i selv en sort bog? Eller har i en pinlig, akavet eller sjov historie fra jeres kærlighedsliv i ønsker at dele med os?

Reklamer

2 thoughts on “Et smugkig i “Den sorte bog”

  1. Hæhæ, min er rød.. Og den er fyldt med glade tanker og vrede frustrationer om min situation som lesbisk! Tænk hvis nogen nogensinde fandt den!? Så tror jeg ikke at flovheden vil have en ende!

    Like

    • Jamen præcis! Hvis nogen fik fati den bog ville der jo være nok gossip til BT til resten af mit politikerliv! Faktisk lå bogen åben på netop den omtalte side da et medlem satte sig ved siden af mig. Aldrig har jeg smækket en bog så hurtigt i! 🙂

      Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s